Lørdag den 4. april drog en stor flok spændte og forventningsfylde 'Trimmere' af sted mod Berlin - målet var at gennemføre halvmaraton i Berlin og for nogen var målet også at opnå en bestemt tid.
Vi mødtes på færgen til brunch og allerede her kunne man fornemme nervøsiteten, der ligesom hang i luften og der var ingen tvivl om, at der skulle fyldes nogle kulhydrater på. Snakken gik lystig om tider, kost, træning, forventninger, vejrudsigten, kulhydrater, proteiner, Leif mig her og Leif mig der;o)
Fra færgen fulgtes vi i 4 biler ned igennem Tyskland, hvor vi med Peter som vejviser fandt frem til messehallen, hvor vi fik udleveret løbenummer, trøje og chip - hvorefter et par af de kloge kunne spise den forudbestilte pasta.
Derefter gik turen til hotellet, der lå fantastisk centralt på en sidevej til Kurfürstendamm.
Aftensmaden bestod endnu engang af pasta…. og vand. Der var vist flere der savnede rødvinen.
Søndag morgen kl. 7:30 stod alle Greve trimmere klar og ventede på, at døren ind til morgenbuffeten blev åbnet, herefter der blev spist brød med syltetøj og nutella, drukket vand og kaffe til den store guldmedalje.
Kl. 9 gik turen mod Berlin halvmaraton. I selve området skulle vi aflevere vores bagage, tisse af og lægge den sidste taktik… og der skulle tisses igen og igen inden starten gik kl. 10:45 - ca 15 min. efter start kunne de første trimmere sætte uret i gang.
Turen rundt i Berlin var fantastisk, gademusikanter, heppekor, stemning og danskere, der heppede på danskerne. Alle tilråb var som vand på møllen og det var fantastisk at løbe forbi vores helt eget heppekort af ægtefæller og børn, der var taget med til Berlin.
Efter turen gik snakken højlydt om krampe, oppe og ned ture, tisseture på pizzahut, alle de mange sjove indslag undervejs på ruten og ikke mindst tiderne.
Nogle var rigtig glad - Bo, der løb igennem på holdets bedste tid på 1:39, Claus og Søren der nærmest havde løbet hånd i hånd og alle os andre, der bare var glade for at have overlevet og gennemført. Peter måtte nærmest bæres hjem efter lægkramper og ømme ben med ordene: 'Jeg gider ikke løbe de her lange ture'.
Efter et par timer hjemme med en øl i hånden, benene oppe og et velfortjent bad gik turen ud i byen, hvor Claus havde sørget for fin forplejning på en rigtig bøfrestaurent, hvor den stod på store bøffer, øl og rødvin.
Snakken gik da allerede på turen til næste år, hotelbooking, restaurent til 'sejres middagen' osv osv - Selv Peter havde glemt alt om, at han 'ikke gider løbe de lange ture'.
Mandag morgen var det tid at tage afsked efter en fantastisk weekend - men der var lige et lille opgør, der skulle afgøres inden. Jettes lille søn Nicolaj, havde udfordret holdets hurtigst løber, Bo. Så der skulle stilles til start udenfor hotellet, hvor 'tvisten' skulle afgøres. Nicolaj vandt naturligvis over Bo - hvorfor Bo måtte tage fra Berlin uden medalje, den var velfortjent overdraget til Nicolaj.
Jeg tror, at alle, både løbere og heppere, er enig om, at det ikke var sidste gang Greve Trim stiller hold til Berlin halvmaraton, trods ømme lårmuskler og en akavet gang.