Hovedmenu:
Organisation
Ordinær generalforsamling den 18.02.10 - referat
Formand Steen Jørgensen bød velkommen
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Jan Granquist blev foreslået og valgt.
Referent: Annemette Heller blev foreslået og valgt.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Aktuelt er der i alt indmeldt 545 medlemmer. 25 medlemmer deltog i generalforsamlingen.
2. Formandens beretning v/Steen Jørgensen
Steen afholdt sin beretning.
Der var ingen kommentarer til beretningen, som blev godkendt.
3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab for 2009 til godkendelse
Kasserer Ole Nysom fremlagde regnskabet.
Årets resultat er et overskud på kr. 38.150.
Indestående i banken og aktiver i alt kr. 180.226, jfr. nedenfor rettes til kr. 150.521.
Leif bemærkede en skrivefejl: Egenkapitalen er ikke kr. 180.000, men kr. 150.000. Ole svarer, at der ikke er fejl, det der mangler at blive fradraget gæld med kr. 29.705.
Leif spurgte endvidere til, hvor meget vi tjener på de 3 store løb? Kan det overhovedet svare sig? Det kan betale sig, men vi har haft store investeringer i 2009 samt brugt Event4you til tidtagning, hvilket er en stor omkostning, vi ikke tidligere har haft.
Stor stigning i administrationsomkostninger, som bl.a. skyldes EDB udgifter (Conventus), kontorhold, kontingent til organisationer, honorar til formanden, kasserer og sekretæren. En legal honorering. Ændring i forhold til budget er begrundet i svaret.
Ole oplyste, at indtægter på maraton forår kr. 119.262, maraton efterår var kr. 84.712, Sydkystløbet kr. 30.000, Sund i Greve kr. 3.810 og O-løbet kr. 2.785.
Leif: Vi skal passe på ikke at være for likvide, da det kan være et minus i forhold til at ansøge om tilskud fra fonde.
Olav: Noter til regnskabet kunne være ønskeligt. De kunne svare på flere af spørgsmålene til regnskabet.
Jan: Kravet til noter kunne begrænses til de største beløb.
Sven: Kontingentindtægten er på kr. 82T. Hvad er passivet ikke inddrevne kontingent kr. 7T. Ole svarede, at det var forudbetalte kontingenter for 2010.
Claus: Vi har foretaget store investeringer i 2010.
Leif: Store investeringer skal ikke ind under løbsudgifter.
Niels: Vi skal afskrive aktiverne i investeringsåret
Regnskabet blev herefter godkendt.
4. Behandling af evt. indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag fra medlemmerne.
5. Fremlæggelse af budget for 2010 til godkendelse - herunder fastsættelse af kontingent
Kasserer Ole Nysom fremlagde budgettet.
Bestyrelsen foreslår, at kontingent fastholdes på kr. 150.
Leif: Indtægterne er angivet til kr. 125T. Regnes der ikke med udvikling? Steen: Vi kan ikke forvente, at der kommer 100 flere hvert år. Vi har sat indtægten forsigtigt.
Leif: Heller ingen udvikling i deltager til løb? Steen: Vi har også her været forsigtige.
Tilskud fra Greve kommune halveret. Sidste år fik vi bl.a. tilskud til tidtagningssystem ud over medlemstilskud.
Arrangementsomkostninger: Indtægten stiger ikke, men det gør udgifterne. Svar: I år 2010 er Events4you med hver gang, det var de ikke i 2009.
Jan: Hvorfor ingen sponsorindtægter? Svar: Vi har ingen.
Enighed om, at det er et forsigtigt budget.
Budgettet blev herefter godkendt.
6. Valg af formand for 2 år
På valg er Steen Jørgensen, som genopstiller.
Der var ikke andre, der stillede op.
Steen Jørgensen blev valgt som formand for 2 år.
7. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
- 4 medlemmer og 2 suppleanter er på valg
Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år
På valg er: Annemette Heller Villig til genvalg
Bente Nielsen Villig til genvalg
Lisbeth Jensen Genopstiller ikke
Karsten Luxhøj Genopstiller ikke
Bestyrelsen indstiller: Jette Rasmussen
Olav Brusen Barsøe
Der blev ikke foreslået andre kandidater.
Annemette Heller blev genvalgt som bestyrelsesmedlem for 2 år
Bente Nielsen blev genvalgt som bestyrelsesmedlem for 2 år
Jette Rasmussen blev valgt som bestyrelsesmedlem for 2 år
Olav Brusen Barsøe blev valgt som bestyrelsesmedlem for 2 år
Valg af suppleanter for 1 år
Bestyrelsen indstiller: Michael Markussen som 1. suppleant
Vibeke Mortensen som 2. suppleant
Der blev ikke foreslået andre kandidater.
Michael Markussen blev valgt som 1. suppleant for 1 år
Vibeke Mortensen blev valgt som 2. suppleant for 1 år
8. Valg af revisor og revisorsuppleant begge for 1 år
Valg af revisor
På valg er John Høybye Villig til genvalg
Der blev ikke foreslået andre kandidater.
John Høybye blev valgt som revisor for 1 år.
Valg af revisorsuppleant
På valg er Freddie Flindt-Hansen Villig til genvalg
Der blev ikke foreslået andre kandidater.
Freddie Flindt-Hansen blev valgt som revisorsuppleant for 1 år.
9. Eventuelt
Steen: Den nye løbetøjserie blev præsenteret. Der er 2 farve muligheder rød og blå med forskellig sammensætningsmuligheder. Særlig rabat kræver, at der skal være tryk på med Greve Trim. Det ser godt ud, når vi kan reklamere for Trim, når vi er ude og deltage i løb.
Tak til de 2 afgåede bestyrelsesmedlemmer. Lisbeth Jensen, som sad i bestyrelsen i 3 år, og Karsten Luxhøj, som sad i bestyrelsen i 5 år. Karsten har udover et stort aktiv for bestyrelsen også haft ansvar for rutelægning til vores løb. Han har afslutningsvis lavet fotos af poster på ruten. Karsten har valgt at stoppe pga. af øget arbejdsbyrde i eget firma.
Tak til Jan for endnu en gang at påtage sig jobbet som dirigent, hvilket gøres med kyndig hånd og venlig stil.
Leif: Der har været mest snak om fortid. Hvad er der af nye tiltag i 2010? Svar: 1) Allan Mouritsen har geocoaching. Der er 5 poster indtil videre. 2) Bl.a. en som gerne vil lave mandehørm løb.
Leif: Vi har 800 medlemmer. Kommunen går ind for sundhed. Kunne dette tema give mulighed for et samarbejde med støtte til os. Steen: Greve Sunde Dage har jo ikke været nogen succes.
Leif: Vi savner plads på stadion. Kan vi evt. leje hallen? Steen: Der er tradition for, at man ikke søger ind over, hvor andre foreninger plejer at have tider på anlæggene.
Steen: Nye tiltag er vel også at sørge for motivation, som vil tiltrække flere medlemmer. Vi skal være seriøse, men bevare holdånden. Der bruges mange kræfter på at forbedre kvaliteten af trænerne.
Leif: Hvad med flere foredrag? Foredragsholderne kan være meget dyre, men vi har tit været heldige at kende nogle f.eks. Jerk Langer som holdt foredraget til en meget rimelig pris på grund af vores gode maratonvenskab. Vi prøver at finde relevante og billige foredrag og har normalt mindst 2 foredrag om året.
Hvis en sponsor skal dække et foredrag, skal der for sponsoren være en eller anden form for gevinst ved det og det har endnu ikke været muligt at finde en sådan gevinst.
Kaj Gram: Var der ikke er problem med at cykelopstart kolliderede med løb. Jan: det er afklaret.
Michael Markussen: Kunne man tænke sig at lave et arrangement hvor de 3 discipliner power walk, cykling og løb kunne indgå ligesom en slags triatlon. Måske engang imellem flytte træningen ned til stranden og afslutte med lidt grill. Jo, det er da gode forslag som vi tager op i bestyrelsen.
2. onsdag efter træning mødes vi på Langsiden. Kan være en måde at skabe socialt samvær på, når vi ikke har et klubhus. 10 var mødet op første gang. Henrik fra Langsiden har lovet gratis vand de næste 3 gange, hvis vi kommer mindst 20.
Dirigenten takkede for god ro og orden. Som sædvanligt var det en god og nem generalforsamling.
Steen Jørgensen takkede for fremmødet og afsluttede generalforsamlingen kl. 20.40.
Referent - Annemette Heller
Dirigent - Jan Granquist
Formand - Steen Jørgensen
Ordinær generalforsamling den 26.02.09 - referat
Formand Steen Jørgensen bød velkommen
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Jan Granquist blev foreslået og valgt.
Referent: Annelise Lundstrup blev foreslået og valgt.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Aktuelt er der i alt indmeldt 425 medlemmer. 54 medlemmer deltog i generalforsamlingen.
2. Formandens beretning v/ Steen Jørgensen
Steen afholdt sin beretning, der samtidigt blev projekteret på lærred.
Der var ingen kommentarer til beretningen, som blev godkendt ved håndsoprækning.
3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab for 2008 til godkendelse
Kasserer Janni Andersen fremlagde regnskabet.
Årets resultat er et overskud på 42.847 kr.
Indestående i banken og aktiver i alt 123.121 kr.
Lis Knudsen spurgte til indkøbet af tidtagningssystemet nævnt i formandens beretning.
Systemet er bestilt, men købes først i 2009.
Regnskabet blev godkendt.
4. Behandling af evt. indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag fra medlemmerne.
Bestyrelsen stillede forslag om, at det årlige kontingent forhøjes fra 100.- kr. til 150 kr. med virkning fra 2010.
Dirigenten spurgte om nogen af de fremmødte fandt forhøjelsen urimelig - det var der ingen der syntes.
Forslaget blev sat til afstemning ved håndsoprækning og enstemmigt vedtaget.
Lone Helmudt spurgte, hvorfor kontingentet skal hæves, når vi har overskud.
Steen Jørgensen angav flere grunde:
- Det bliver sværere og sværere at trække sponsorer til.
- Vi investerer meget i at få vores løbsarrangementer til at blive mere professionelle, bl.a. med det optimale materiel (skilte osv.)
- Vi vil gerne gøre ny tiltag for at være med og vise, vi er fremme på banen, og nye tiltag kan koste.
- Det er godt at have en sund økonomi.
- Vi havde et stort underskud på Mosede Fort stafetløbet, Heldigvis dækkede kommunen dette underskud.
- Bestyrelsen mener, at kontingentforhøjelsen berettiges af klubbens tilbud, andre klubber betaler fx 350 kr./kvartalet.
5. Fremlæggelse af budget for 2009 til godkendelse - herunder fastsættelse af kontingent
Kasserer Janni Andersen fremlagde budgettet.
En udgiftspost er opkrævningssystem, idet bestyrelsen arbejder på at kontingentet i fremtiden skal opkræves via PBS.
Leif Skinnerup spurgte: Hvor mange medlemmer er der lige nu, og er udgiften til opkrævnings-systemet en engangsudgift.
Ole Nysom svarede: Der er d.d. indmeldt 425 medlemmer, og udgiften til opkrævningssystemet er en engangsudgift på 4-5.000 kr., derudover koster det en afgift pr. postering 1,45 kr., som foreningen vil betale.
Det er også meningen, at kontingentet fremover skal opkræves via PBS., dét vil koste ca. 8,87 kr. pr. opkrævning.
Beslutningen om at opkræve via PBS er for at lette administrationen. Der er megen administration ved den årlige opkrævning som det fungerer nu.
Leif Skinnerup kunne frygte, at vi er ved at være en investeringsforening.
Hertil replicerede:
Niels Kjærgaard, at kontingentforhøjelsen er nødvendig for at have kapital til driften, vi har jo ingen kredit at trække på.
Steen Jørgensen, at vi gerne vil søge at være gearet til at afholde både professionelle og store løb. Vi har god indtjening på vores løb, men det kræver noget grej, hvis vi skal trække deltagere til. Heldigvis får vi tilskud fra Greve Kommune til tidtagningssystemet.
Bjørn West spurgte, hvordan tidtagningssystemet fungerer.
Steen Jørgensen forklarede, at det er med et chip-kort, som man fører over en aflæser, når man kommer i mål. Det er afprøvet og kan fungere fint med det nuværende antal deltagere.
Curt Pedersen spurgte, om systemet kan udbygges til at aflæse på måtter o.l. til mange flere deltagere? Det mente Steen Jørgensen ikke.
Leif Lykkebo spurgte, hvad det optimale system med måtter o.l. koster.
Ole Nysom svarede, at dét formentlig koster omkring 200.000 kr.
Budgettet blev sat til afstemning ved håndsoprækning og godkendt.
6. Valg af kasserer for 2 år
På valg er Janni Andersen, som ikke genopstiller.
Bestyrelsen indstiller Ole Nysom
Der var ikke andre, der stillede op.
Ole Nysom blev valgt som kasserer for 2 år.
7. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
- 3 medlemmer og 2 suppleanter er på valg
Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år
På valg er: Niels Kjærgaard Villig til genvalg
Jan Berg Genopstiller ikke
Annelise Lundstrup Genopstiller ikke
Bestyrelsen indstiller: Janni Andersen
Claus Gudmundsson
Der blev ikke foreslået andre kandidater.
Niels Kjærgaard blev genvalgt som bestyrelsesmedlem for 2 år
Janni Andersen blev valgt som bestyrelsesmedlem for 2 år
Claus Gudmundsson blev valgt som bestyrelsesmedlem for 2 år
Valg af suppleanter for 1 år
Bestyrelsen indstiller: Henrik Dall som 1. suppleant
Jette Rasmussen som 2. suppleant
Der blev ikke foreslået andre kandidater.
Henrik Dall blev valgt som 1. suppleant for 1 år
Jette Rasmussen blev valgt som 2. suppleant for 1 år
8. Valg af revisor og revisorsuppleant begge for 1 år
Valg af revisor
på valg er John Høybye - villig til genvalg
Der blev ikke foreslået andre kandidater.
John Høybye blev valgt som revisor for 1 år.
Valg af revisorsuppleant
På valg er Freddie Flindt-Hansen - villig til genvalg
Der blev ikke foreslået andre kandidater.
Freddie Flindt-Hansen blev valgt som revisorsuppleant for 1 år.
9. Eventuelt
Per Bo Rasmussen henstiller, at den elektroniske og den manuelle tilmelding til julefesten åbnes samtidigt. Dette blev taget til efterretning af bestyrelsen.
Steen Jørgensen tilføjede, at man arbejder meget på at finde større lokaler til julefesten.
Jan Granquist vedr. Cykel-Trim: Jan har bedt, de der vil have motionslicens om at sende 225.- til sig. To har tilmeldt sig uden at oplyse navn. Hvis man er tvivl, om man har sendt sit navn til Jan, så giv Jan en melding.
Vi har skiftet leverandør af cykel-tøj, for den hidtidige ville kun levere minimum 25 sæt. Vi er ved at bestille sommertøj. Bestilling skal gives til Keld Haick. nuv. pris er 1.500 kr. for et tredelt sæt med kortærmet + langærmet trøje + korte bukser.
Steen Jørgensen:
- Reklamerede for det kommende foredrag med Marco Filipovic om ydre og indre ressourcer, planlægning, mental træning, behov etc.
- Vi er nu blevet medlem af Greve Idrætsforening. Det har store fordele for os. Formanden for GIF, Jørgen Nielsen, har store planer for idrætten i Greve Kommune. Han er tæt på og har god kontakt til kommunens politikere.
- Bød velkommen til de to nye ledere af Rulle Trim: Allan Mouritsen og Jette Rasmussen. Bestyrelsen glæder sig til samarbejdet.
- Ang. træningstiderne: Bestyrelsen vil lave en brugerundersøgelse på hjemmesiden, hvor man kan tilkendegive, om man ønsker at onsdagstræningen skal starte kl. 18.00 eller 18.30 eller som vanligt kl. 19.00.
- Reklamerede for www.grevetrim.dk, det er her man får helt opdaterede informationer. Ros til Ole Nysom, der gør et stort arbejde med at vedligeholde og udvikle hjemmesiden.
- Tak til Annelise Lundstrup for mange års godt arbejde med hhv. ledelse af Rulle Trim og bestyrelsesarbejde bl.a. som sekretær.
- Tak til Janni Andersen for indsatsen som kasserer - Janni har gjort et stort arbejde med at få finanserne til at stemme og passet godt på pengekassen - helt bogstaveligt.
- Tak til Jan Berg for arbejdet i bestyrelsen.
- Tak til Jan Granquist for igen at have påtaget sig opgaven med at lede generalforsamlingen så godt.
Henrik Dall opfordrede til, at nogen melder sig som løbetræner for begynderholdet.
Kjeld Haick reklamerede for det snarlige cykelarrangement i "Cykelgården" om tilbehør, reparation m.v. Der er to pladser ledige. tilmelding til Kjeld via hans mail-adresse.
Dirigenten takkede for god ro og orden. Som sædvanligt var det en god og nem generalforsamling.
Steen Jørgensen takkede for fremmødet og afsluttede generalforsamlingen kl. 20.20.
Ordinær generalforsamling den 26.02.08 - referat
Formand Steen Jørgensen bød velkommen
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Jan Granquist blev foreslået og valgt.
Referent: Annelise Lundstrup blev foreslået og valgt.
Dirigenten takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Formandens beretning v/ Steen Jørgensen
Beretningen blev godkendt uden bemærkninger.
Beretningen foreligger som bilag til referatet
3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab for 2007 til godkendelse
v/ kasserer Janni Andersen
Årsregnskabet er kendetegnet ved høj aktivitet.
2 faktorer har især været udslagsgivende: medlemstallet og Sydkystmaraton-løbet.
Årets overskud: 27.338 kr.
Indestående i banken og aktiver: 77.799 kr.
Regnskabet godkendt uden bemærkninger.
4. Behandling af evt. indkomne forslag.
Der var ikke indkommet forslag fra medlemmer.
Der var forslag fra bestyrelsen om at udvide bestyrelsen med 2 medlemmer.
Steen Jørgensen begrundede forslaget:
jvf beretningen er der mange aktiviteter og brug for mange aktive til afvikling af aktiviteterne.
Det er optimalt, hvis der er bestyrelsesmedlemmer i alle de forskellige udvalg.
Forslaget vedtaget ved håndsoprækkende afstemning.
5. Fremlæggelse af budget for 2008 til godkendelse - herunder fastsættelse af kontingent
v/ kasserer Janni Andersen
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent 100 kr.
Spørgsmål til budgettet fra Svend Erik Albrechtsen: Hvorfor er posten til kontorhold så meget større end der er brugt i 2007:
Kassereren svarede: Vi forventer at bruge lidt mere til kontorhold og Web-side.
Budgettet godkendt ved håndsoprækning.
6. Valg af formand
Steen Jørgensen genopstillede og blev valgt med stort bifald.
7. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
Bestyrelsesmedlemmer:
Bente Nielsen genopstillede på fuldmagt og blev valgt
Karsten Luxhøj genopstillede og blev valgt
Lisbeth Jensen opstillede og blev valgt.
Annemette Heller opstillede og blev valgt
Jan Berg opstillede og blev valgt
Suppleanter:
Ole Nysom opstillede og blev valgt som 1. suppleant
Henrik Dall opstillede på fuldmagt og blev valgt som 2. suppleant
Bestyrelsen består følgelig af:
Steen Jørgensen/Formand, Janni Andersen/Kasserer, Jan Berg, Annemette Heller, Lisbeth Jensen, Niels Kjærgaard, Annelise Lundstrup, Karsten Luxhøj og Bente Nielsen.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
John Høybye genopstillede og blev valgt som revisor
Freddie Flindt-Hansen genopstillede og blev valgt som revisorsuppleant
9. Eventuelt
Steen Jørgensen berettede fra Greve Kommunes Pokalfest om, at Greve Trim havde indstillet Sigrid Hansen til Greve Kommunes lederpris. Indstillingen havde båret frugt, så Sigrid fik tildelt prisen sammen med et hædersbevis, en check og årskort til Tivoli.
Steen læste indstillingen op og forsamlingen gav et stort bifald til Sigrid.
Ved Pokalfesten var Michael Østergaard og Tina Steinback også blevet hyldet for deres guldmedaljer ved det uofficielle DM i stavgang.
Herligt at Greve Trim Motionsklub er så synlig.
Dags dato er der 326 medlemmer.
Steen introducerede det nye Newline-klubtøj med logo, der kan købes hos Greve Sport.
Steen introducerede også Greve Trim's hjemmesides nye layout.
Hjemmesiden fik positive tilkendegivelser og Jan Granquist fremhævede, at sponsorerne har fået en god plads på hjemmesiden, hvor man kan klikke på deres link.
Jan gjorde også opmærksom på, at sitet er et nyttigt informationsmedie for medlemmerne.
Steen Jørgensen sagde tak:
* Til Leif Skinnerup for et flot og stort stykke arbejde igennem 3 år i bestyrelsen.
Leif fortsætter i sponsorudvalget og i arrangementsudvalget og som løbetræner.
Også megen ros til Leif for det store arbejde med at sætte sponsorarbejdet i faste rammer og for den store indsats med at få Sydkyst-Maraton-løbet på Skinner.
* Til Ole Nysom. 34 år i Greve Trim er det indtil nu, hvor Ole stopper som bestyrelsesmedlem, men fortsætter som suppleant. Ole står fortsat for vores hjemmeside, medlemsregistrering m.m.
* Til alle sponsorerne.
* Til alle, der hjælper, når vi afholder arrangementer.
* Til Jan Granquist for endnu et flot og veludført arbejde som dirigent.
Steen bød velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Dirigenten takkede for en ualmindeligt veldisciplineret forsamlings deltagelse i generalforsamlingen.
63 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen, der sluttede kl. 20.05