Forside Billeder

 

 

 

Motionsgrene

_____________

 

Løbetræning

 

Cykling

 

Powerwalking

 

Skating

Tiden går hurtigere når man har det sjovt…


Har du også hygget lidt for meget på sofaen, og levet det gode liv?

– så meddel sofaen og TV’et, at DU lige holder en pause, og kom til opstartstræning med Greve Trim!

 

Onsdag den 13. marts 2024


tilbyder Greve Trim Motionsklub igen et 12 ugers opstarts program for Løbere, og et 8 ugers
opstarts program for Powerwalkere – og vi lægger helt blødt ud, så alle kan være med.

 

Den første gang mødes vi kl. 17.15 i Greve Borgerhus, Greveager 9

Her vil vi kort fortælle om Greve Trim, samt give gode råd om sko, påklædning og træningen generelt. Herefter bevæger vi os ned på Greve Stadion hvorfra vi starter 1. træningstur.
Så mød op i egnet fodtøj til løb, og træningstøj til at bevæge sig i.

 

Løb
Programmet for løbetræningen er tilrettelagt således, at vi veksler mellem løb og gang, og ganske langsomt bliver løbeperioderne øget.

 

Powerwalk
Opstartsprogrammet starter med en del teknik og med korte ture som gradvist bliver længere og der vil blive bygget intervaller på med smålunt eller hurtigere gang.

 

Programmet
Sammensætningen af programmerne er tilrettelagt sådan, at ALLE, uanset tidligere træningshistorik, kan være med. Så du kan sagtens deltage, selvom du aldrig har dyrket motion tidligere. Det ligger os meget på sinde, at du føler dig velkommen, og får en følelse af glæde ved at have brugt kroppen, når dagens træning er slut.
Vi har derfor fokus på at tilbyde et træningsforløb, der langsomt vender kroppen til at være i gang flere gange ugentligt – så vidt muligt uden overbelastning og skader.

 

Undervejs i forløbet vil du blive introduceret for henholdsvis Powerwalk og Løb, samt alle de andre aktiviteter som Greve Trim Motionsklub tilbyder.

 

Træningsprogrammet har været en stor succes i mange sæsoner, og er baseret på, Løberne træner tre gange om ugen og Powerwalkerne træner 2 gange om ugen.

 

Følger du løbeprogrammet, garanterer Greve Trim, at du kan løbe 18 min. i træk, og i alt ca. 6 km med få små pauser, når de 12 uger er gået. Som Powerwalker, vil du efter 8 uger, kunne gå 6 km på 1 time.

 

Træningen
Onsdag kl. 18.00, fra Greve Idrætscenter
Søndag kl. 9.00, fra Strandparken – Klithuse v. Greve Marina
Selvtræning eller fredag kl. 17.00, fra Greve Idrætscenter (løb)

 

– KLIK HER FOR AT SE LØBEPROGRAMMET 
– KLIK HER FOR AT SE POWERWALKPROGRAMMET
– KLIK HER FOR AT SE OPSTARTHOLDETS FACEBOOKSIDE

 

Opstartstræningen starter med en grundig opvarmning, hvor der er lagt vægt på, at deltagerne starter helt på bar bund. Du får derfor grundig vejledning omkring sko, påklædning,
rigtig løbe/gang-stil, motionens effektivitet osv.

 

Har du lyst til at komme i gang med Løb eller Powerwalk, og møde andre ligesindede motionister, så er det bare om at hoppe i et par kondi/løbesko, og et sæt træningstøj.
Det er nemmere at komme ud af døren, når der er andre, der venter på DIG.

 

Opstartsforløbet er gratis! – og når du har gennemført, tilbydes alle deltagere indmeldelse i Greve Trim Motionsklub for et årligt kontingent på kun 200 kr.

 

Klik “HER” for tilmelding til LØB opstartshold

Klik “HER” for tilmelding til POWERWALK opstartshold

 

Bedste hilsner

Lene Hyllested
hylls@webspeed.dk
Ansvarlig for opstartstræning – Løb

 

Lene Pejø
lmpejo@icloud.com
Ansvarlig for opstartstræning – Powerwalk