Forside Billeder

 

 

 

Motionsgrene

_____________

 

Løbetræning

 

Cykling

 

Powerwalking

 

Skating

Bliv en mentalt stærkere løber med fokus på langdistance

Torsdag 20. marts kl. 19 – 21 i klublokalet 2. sal i Greve Idræts Center

 

 

 

Workshop med Mental Atlet:
Bliv en mentalt stærkere løber med fokus på langdistance

Kender du tankerne “det er sindssygt hårdt”, “jeg kan ikke mere” og “nu stopper jeg”?
Eller har du haft ondt i maven, svedige håndflader og tanker, der flyver rundt i dit hoved optil et løb?
Så er det helt naturligt, når du presser dig selv, har lagt meget energi i træningen og gerne vil lykkedes.
Din løbepræstation afhænger i høj grad af dine forberedelser, din mentale kapacitet og strategi, som heldigvis kan trænes!
Kom til workshop med Mental Atlet, hvor du arbejder med dit mindset og lærer, hvordan du kan implementere mentaltræning i din træning frem mod maratonet. Så du kan stå mentalt stærk!

På workshoppen får du:
– Viden om sportspsykologi og mentaltræning.
– Arbejdet med egne udfordringer og hjælp til at bryde mentale barriere.
– Konkrete øvelser og værktøjer til, at du er bedst muligt forberedt og kan blive en mentalt stærkere løber.

Sportspsykologi i Mental Atlet
I Mental Atlet arbejdes der ud fra den psykologiske retning ACT (Acceptance Commitment Therapy), hvor fokus er på, hvordan du forholder dig til og agerer ud fra dine tanker og følelser, og ikke på, hvordan du ændrer dem.
Vi arbejder ud fra en simpel analysemodel, som kan støtte dig i udviklingen af mental styrke til træning og løb.

Undervisere
I Mental Atlet har vi stor erfaring inden for løb, hvor vi hjælper både udøvere og trænere med mentaltræning og sportspsykologi.
Vi er to sportspsykologiske konsulenter Johanne Prisak Pedersen og Camilla Prisak Pedersen, som begge er uddannet cand.scient. i idræt og sundhed med fag og specialisering i sportspsykologi.

TILMELDING
dette tilbud gælder kun for betalende medlemmer af Greve Trim og koster 75 kr (normalpris 250 kr.). Beløbet dækker workshop og drikkevarer. Der er ingen fysisk træning denne aften. Max. 45 deltagere.

 

 

TILMELD DIG VIA DETTE LINK

 

Deltagere